Käthe Härlin

Käte Schaller-Härlin, født Härlin, (* 19. oktober 1877 i Mangalore, Karnataka, Indien; † 9. maj 1973 i Stuttgart-Rotenberg; fuldt navn: Katharina Maria Schaller-Härlin) var en tysk maler, der var kendt for sine portrætter, stilleben og monumentale kirkemalerier.

Härlin var det fjerde af otte børn af den protestantiske præst og missionær i Indien Emmerich Härlin og hans kone Anna Härlin, født Nast. Hun voksede op i Gruibingen. Hendes lillesøster var keramikeren Dorkas Reinacher-Härlin.

Härlin gik på sin onkels gymnasium i Göppingen, Härlinsche Töchterinstitut. Omkring 1893 begyndte hun at studere på kunsthåndværkerskolen i Stuttgart under Magdalene Schweizer. På Württembergischer Malerinnenverein fik hun undervisning i nøgentegning hos Rudolf Yelin d.Ä. Fra 1900 til 1904 studerede hun på Damenakademie des Münchner Künstlerinnenvereins og udgav sine første illustrationer i magasinerne Jugend og Meggendorfer Blätter. Hendes studierejser førte hende til Italien og Frankrig.

I sommersemesteret 1909 tog hun undervisning hos Adolf Hölzel på Royal Academy of Fine Arts i Stuttgart. I 1911 blev hun gift med kunsthistorikeren og kunsthandleren Hans Otto Schaller fra Stuttgart, som hun fik datteren Sibylle med. Hans Otto Schaller faldt ved Ypres i 1917.

Schaller-Härlin var primært kendt som portrætmaler og var i stand til at tjene til livets ophold og opfostre sin datter takket være et stort netværk. Hun malede portrætter af mange kendte personligheder, bl.a. Theodor Heuss og Elisabeth Mann.

I 1944 blev hendes hus og atelier i Stuttgart ødelagt, hvorefter hun flyttede til Eschach. I 1950 flyttede hun til Villa Schaller på Rotenberg i Stuttgart, hvor hun boede til sin død. Käte Schaller-Härlin fortsatte med at male hovedsageligt stilleben til langt op i alderen.

Sammen med kirkearkitekten Martin Elsaesser skabte hun væg- og glasmalerier til forskellige protestantiske kirker i Württemberg, såsom den protestantiske sognekirke i Stuttgart-Gaisburg (1913), den protestantiske Sankt Martins-kirke i Oberesslingen (1918), den protestantiske Sankt Blasius-kirke i Holzelfingen (1909), den protestantiske Luther-kirke i Baden-Baden Lichtental (1907 og 1910) og Eberhardskirche i Tübingen (1911).

Hendes arbejde omfatter illustrationer, sakrale væg- og glasmalerier, portrætter, stilleben og landskabsmalerier. Giotto-studier i Firenze formede hendes monumentale malestil, som trak på art nouveau-maleriet og løbende blev moderniseret gennem mødet med værker af Henri Matisse, Maurice Denis og Paul Cézanne. Som kvinde spillede hun en nøglerolle i det sakrale væg- og vinduesdesign.

Käte Schaller-Härlins grav ligger på Prags kirkegård i Stuttgart.