Otto Hamel

Otto Hamel, oprindeligt Otto August Maximilian Hammel, var en berømt tysk maler, der blev født i Erfurt den 6. marts 1866 og døde i Lohr am Main den 23. juli 1950. Hans kunstneriske karriere var præget af en imponerende udvikling.

Hamel blev født som søn af en dekorationsmaler i Erfurt og viste tidligt interesse for at male. Efter sin skolegang begyndte han sin kunstneriske uddannelse på Royal Erfurt School of Art, hvor han studerede under anerkendte kunstnere som historiemaleren Eduard von Hagen og Emanuel Semper. Hans lidenskab og talent for at male førte ham til Berlin, hvor han fortsatte sine studier hos Max Koch og Franz Skarbina med et stipendium fra byen Erfurt.

I 1888 modtog Otto Hamel et statsstipendium, som gav ham mulighed for at studere i Italien. Et år senere åbnede han sit første atelier i Berlin og fortsatte sin kunstneriske udvikling. Hans rejser og studiebesøg førte ham til sidst til Paris, hvor han kom i kontakt med impressionismen, som havde en betydelig indflydelse på hans kunst. Efter sin hjemkomst i 1890 blev han udnævnt til professor i dekorativt maleri på den berømte kunsthåndværkerskole i Hannover.

Under nationalsocialismens mørke æra var Otto Hamel medlem af Reichskammer der bildenden Künste. I denne periode deltog han i de store tyske kunstudstillinger i München med i alt 13 af sine værker, med undtagelse af 1942. Hans værker tiltrak sig opmærksomhed og blev erhvervet af prominente personligheder som Adolf Hitler og de ledende nazifunktionærer Hermann Esser, Rudolf Hess og Joachim von Ribbentrop.

I anledning af hans 75-års fødselsdag blev der arrangeret en særlig udstilling for at hylde hans vigtige værker. Udstillingen blev arrangeret af det anerkendte Galerie H. Menges i Hannover og blev ledsaget af en informativ publikation, der på imponerende vis dokumenterede hans kunstneriske arv.