Alfred Seidel
Alfred Herbert Georg Seidel blev født i Breslau den 1. november 1913. Efter det tragiske tab af sin far Otto i Første Verdenskrig flyttede han sammen med sin mor Maria og sin søster Helene til deres hjem i Øvre Schlesien i Scharley eller Deutsch-Piekar. Alfred Seidel tilbragte sin barndom der, i nærheden af kulfelterne tæt på den daværende grænse til det russiske imperium.
Han voksede op hos to tanter og i sin mors erhverv. Miljøet var præget af småborgerlige værdier og en dybt forankret katolicisme. Seidel blev indskrevet på folkeskolen i Deutsch-Piekar i 1920 og overført til Realgymnasium i Beuthen i 1924. Her opdagede en opmærksom tegnelærer hans talent og opmuntrede det. Seidel følte sig tiltrukket af kunstnerisk skabelse fra en tidlig alder.
Kort før sin studentereksamen i 1933 forlod han Realgymnasiet og begyndte at uddanne sig til teatermaler den 2. november 1933. Dette blev efterfulgt af engagementer som teatermaler på Oberschlesisches Landestheater i Beuthen og senere som den første teatermaler og studieleder på Stadttheater i Salzburg.
Under Anden Verdenskrig blev Seidel indkaldt og såret to gange. På trods af tabet af sit højre øje viste hans kald som kunstner sig at være urokkeligt. Han skabte talrige tryk, tegninger, malerier i forskellige teknikker samt glasmosaikvinduer og skulpturer. Hans livslange interesse for litteratur blev afspejlet i hans illustrationer og litterære værker.
Efter sin løsladelse fra amerikansk fangenskab i 1945 fandt Seidel først et nyt hjem i Sillenbuch og fra 1954 i Schorndorf. Han var medlem af Esslingen Artists’ Guild i mange år. Alfred Seidel døde i Schorndorf den 20. november 2001 og efterlod sig sin kone Elisabeth og deres tre børn Susanne, Matthias og Christoph. I 2017 overlod hans arvinger størstedelen af hans værker til byen Schorndorf.
Alfred Seidel illustrerede mange eventyr, især i begyndelsen af sin karriere, og efterkrigsårene tilbød ham et ideelt arbejdsområde med nye udgaver af klassiske eventyr. Eksempler på hans illustrationer omfatter værker af Andersen, brødrene Grimm, Agnes Sapper og Tamara Ramsay. Senere beskæftigede han sig også med at illustrere romaner, bl.a. af Egon H. Rakette.
Derudover skabte han grafik om litterære temaer uafhængigt og uden specifikke bestillinger, som han samlede i såkaldte »grafiske cyklusser«. Disse omhandler værker af Dostojevskij, Tolstoj, Molière, William Shakespeare og Friedrich Dürrenmatt samt grafik til magasiner og kalendere.
I løbet af sin kreative periode producerede han adskillige værker i forskellige teknikker som oliemalerier, linoleumssnit og akvareller. Hans foretrukne motiver var religiøse eller mytologiske motiver samt portrætter fra hans professionelle og personlige miljø. Landskaber var ofte en undtagelse.
Fra 1957 og frem designede Seidel i stigende grad offentlige rum, især de kunstneriske interiører i katolske kirker. Han skabte vægmosaikker, altre, tabernakler, klostre og adskillige glasmalerier til Rottenburg-Stuttgart-bispedømmet.
Uafhængigt af bestillingerne skrev Alfred Seidel også en række dramaer og noveller om forskellige temaer som »Christopher Columbus«, »Konradin, den sidste Hohenstaufen«, »Schwund des Religiösen«, »Erbschaftsbetrug« og »Wege der Selbsterkenntnis«. Hans historier fokuserer især på hans barndom og ungdom i Øvre Schlesien samt hans familieoplevelser og -møder.
I 1981 blev Alfred Georg Seidel tildelt Forbundsrepublikken Tysklands fortjenstorden for sit kunstneriske arbejde.