Alfred Thompson Gobert

Alfred Tompson Gobert, fransk. Maler, emaljemaler og keramiker (1822 Paris til 1895 La Garenne-Bezons), søn af den parisiske maler Martial Gobert, fra 1840 elev af Raymond Monvoisin, Charles Gleyre og Paul (Hippolyte) Delaroche, deltog i Parissalonen i 1848-50, gennem formidling af Jean-Auguste-Dominique Ingres og Delaroche 1849-91 ansat og leder af værkstederne for emaljemaling (figurmaler sur émail et sur pâte) på Sèfres-manufakturen, fra da af blev han betragtet som en fornyer af den gamle emaljekunst i Limoges, og hans værker blev ofte brugt af Napoleon III. Efter lukningen af emaljeværkstederne arbejdede han som keramiker og udstillede på verdensudstillingerne i Antwerpen i 1885 og Paris i 1889, hvor han blev belønnet med guld- og sølvmedaljer,

Kilde: Thieme-Becker, Saur »Bio-Bibliographisches Künstlerlexikon«, Müller-Singer, Neuwirth »Porzellanmalerlexikon« og Bénézit.