Franz Reinhardt

Franz Reinhardt d.æ. (født 26. september 1881 i Helmstedt, død 6. juni 1946 i Lenzfried) var en alsidig kunstner, der arbejdede som maler, tegner, vægmaler og kirkemaler. Han var søn af en farver og flyttede som ung til München, hvor han studerede på Münchens kunstakademi fra 1900. Hans lærere var kendte kunstnere som Gabriel von Hackl, Wilhelm von Diez og Franz von Stuck. I München stiftede han også bekendtskab med andre vigtige kunstnere som Franz Marc og Albert Weisgerber.
Et bemærkelsesværdigt værk af Reinhardt er mappen »Simson« fra 1913, som består af 43 tuschtegninger og blev udgivet af R. Piper i München.
Reinhardt var kendt for sine ekspressivt realistiske kompositioner med mytologisk eller religiøst indhold, som imponerede med deres levende farver. Ud over sine malerier skabte han også vægmalerier til kirker og altertavler, bl.a. i Landsberg am Lech, samt portrætter.
Han var medlem af München-sektionen og deltog i forskellige udstillinger, herunder »München 1908-udstillingen« og »München-kunstudstillingerne« i Glaspalast.
Værker af Franz Reinhardt d.æ. er repræsenteret i anerkendte samlinger som den bayerske stats malerisamling (seks malerier), byen München, Lenbachhaus i München og professor Dr. Heinz Böhmes samling i Salzburg.