Heinrich Rettig

Heinrich Rettig, født den 30. maj 1859 i Breslau i Schlesien og død den 4. december 1921 i München, var en tysk maler med mange talenter. Hans arbejde omfattede landskaber, arkitektur, genrescener og portrætter, og han arbejdede også som illustrator.

Heinrich blev født i Breslau som søn af købmanden Jakob Rettig og hans kone Ida, født Steinlein. Han begyndte sin uddannelse på Maria-Magdalenen-Gymnasium, hvor han blev student i foråret 1879. I Berlin begyndte han sine kunstneriske studier på Bauakademie, men skiftede snart til Kunstakademie, hvor han tilbragte fem år med at studere maleri under anerkendte kunstnere som Paul Thumann, Otto Knille og Ernst Hildebrand. Med tilnavnet »Baron« var han en del af studenterforeningen Tartarus i Düsseldorf, selv om han ikke var indskrevet på kunstakademiet der. Omkring 1885 bosatte han sig i München, hvor han i 1890 blev gift med landskabs- og figurmaleren Ida von Clesius og regelmæssigt udstillede sine værker i Glaspalast. Hans akvarel »Den gamle kvinde« blev tildelt den »lille guldmedalje« på den internationale kunstudstilling i München i 1897. Rettig var medlem af flere kunstnersammenslutninger, herunder Münchens kunstnerkooperativ, »Die 48« og Münchens kunstnerudstillersammenslutning. Han underviste også i akvarelkurser for kvinder, og Ida Paulin var en af hans private elever. Før Første Verdenskrig tog han på studietur til Venedig og malede på Hiddensee i 1920.

I 1880’erne skabte Rettig det naturalistiske maleri »Vorstadthof«, som indfanger den triste atmosfære i en baggård i en forstad til Berlin, og som blev erhvervet af den bayerske stats malerisamlinger i 1916. Han var dog primært kendt for sine akvareller, som ofte indeholdt genrescener med kvindelige figurer. Hans evne til at indfange karakterer og følelser gav ham et ry som »fysiognomist og sjælemaler«, mens hans virtuose behandling af motiverne blev betragtet som et mesterstykke. Ved siden af sit maleri arbejdede Rettig også som illustrator, bl.a. for magasinet »Die Gartenlaube« i 1891 og for den storslåede digtsamling »Liebe und Leben« af Friedrich von Bodenstedt, som blev udgivet i Leipzig i 1892.