Ivo SALIGER
Ivo Saliger blev født den 21. oktober 1894 i Königsberg-Wagstadt, Mähren, og døde den 14. januar 1987 i Wien. Han var en østrigsk maler og grafiker, som af og til brugte pseudonymet Ovid Seralgi.
Saliger opdagede sin passion for kunst i sin ungdom. Efter at hans familie flyttede til Olomouc, fik han sine første malertimer og gik senere på gymnasier i Olomouc og Wien. Fra 1908 var Wien hans faste bopæl. Her begyndte han sine studier på Graphische Lehr- und Versuchsanstalt under Ludwig Michalek og fortsatte dem fra 1912 til 1917 på Akademie der bildenden Künste Wien under Rudolf Jettmar og Ferdinand Schmutzer. Allerede i 1913 præsenterede Saliger sine værker på forskellige udstillinger, bl.a. på Wiener Künstlerhaus.
Efter at have afsluttet sine studier arbejdede Saliger kortvarigt som assistent for Michalek på Graphische Lehr- und Versuchsanstalt. Senere levede han som freelance-kunstner i Wien. I 1930 fortsatte han sine studier på »Academie moderne« i Paris for at perfektionere sit oliemaleri og afbildningen af den kvindelige akt. Hans værker blev meget værdsat i Wien såvel som i Paris og Graz, og i 1933 blev han tildelt Graz’ medalje for sit maleri »Morgenbad«.
Saliger meldte sig illegalt ind i NSDAP i 1936 og blev fast medlem i 1938. Hans malerier var meget populære hos nationalsocialisterne og blev vist på de store tyske kunstudstillinger mellem 1937 og 1944.
Man ved ikke meget om Saligers kunstneriske arbejde efter 1945. Han døde i 1987 i Wien eller muligvis i Bad Goisern og blev begravet på Hernals kirkegård.
Saliger var kendt for sine skildringer af kvindelige nøgenbilleder og gruppebilleder samt landskaber og portrætter. Nogle af hans tidlige værker viser medicinske temaer, muligvis påvirket af hans søsters leukæmi. Senere tog han ofte udgangspunkt i scener fra den græsk-romerske mytologi og inkorporerede moderne elementer, der gav hans værker en foruroligende effekt. Men hans malestil blev svag og hans farvepalet forholdsvis kedelig, da han bøjede sig for de æstetiske normer i den nazistiske kunstpolitik og ignorerede modernismens landvindinger.