Jakob Edwin Bachmann

Jakob Edwin Bachmann blev født i Zürich den 18. august 1873 som søn af en respekteret advokat og en velkendt forsvarsadvokat. Han tilbragte sine skoleår i Zürich, men hans hang til kreativitet viste sig tidligt, hvilket i sidste ende førte til, at han lærte litografikunsten. Efter at have afsluttet sin uddannelse rejste han rundt og fandt jobs, der passede til hans kunstneriske talenter. Som en entusiastisk beundrer af naturens vidundere brugte han hvert eneste ledige minut på anerkendte kunstakademier i Leipzig og München. Senere berigede han sin viden ved at tilbringe tid i Paris, hvor han studerede maleri og tegning på École des Beaux-Arts.

Da han vendte tilbage til Schweiz, giftede han sig med Pauline Leonhard og stiftede familie. I dette ægteskab fik han børnene Gertrud, Edwin Paul og Edwin Karl. Samtidig overtog han ledelsen af det prestigefyldte firma Pfister+Meier for dekorations- og teatermaleri i Richterswil, mens han brugte mere og mere tid på at male i sit privatliv. Han kopierede malerier af berømte mestre, fremstillede portrætter af afdøde ud fra fotografier for kunder og udviklede efterhånden sin egen stil, som omfattede landskaber, stilleben og religiøse scener.

I 1913 fik han til opgave at male sakrale billeder til den nye kirke i Richterswil, hvilket yderligere øgede hans kunstneriske anerkendelse. Under Første Verdenskrig blev hans kunstneriske aktiviteter afbrudt af militærtjeneste, og lukningen af Pfister+Meier-firmaet på grund af forsyningsproblemer fra udlandet forværrede hans økonomiske situation. Hans første kone Paulines død i 1915 og den efterfølgende kreative krise førte til, at han blev kendt som »den grå Bachmann«, da hans malerier nu viste lidt lys, og han måtte kæmpe med indre tvivl.

Et år efter tabet af Pauline giftede Jakob Edwin sig med sygeplejersken Fanny Flütsch, som han fik fem sønner med: Hans, Walter, Werner, Hermann og Rudolf. Inspireret af sin anden kone helligede Bachmann sig endelig maleriet efter krigen og flyttede til Weesen med sin familie, hvor han udforskede naturen og bjerglandskaberne omkring Walen-søen og indfangede dem på lærred. Hans interesse for mennesker og dyr fik ham til at fokusere intensivt på portræt- og figurmaleri.

I 1923 blev han ansat i firmaet Alois Eberhard, Theatermalerei, Weesen, hvor han kunne videreudvikle sin kunstneriske kreativitet. Familien og maleriet var hans mål i livet, og han blev i stigende grad værdsat for sine evner som portrætmaler. I 1929 flyttede familien til Pfäffikon ved Zürichsøen, hvor Bachmann fortsatte sine kunstneriske aktiviteter, og mange af hans værker blev sendt til hele verden som postkort.

I 1940 blev han ramt af endnu et slag, da hans anden kone Fanny døde. Han levede og arbejdede alene indtil 1947, hvor han flyttede ind hos sin søn Werner og dennes familie i Freienbach SZ. Han malede intensivt ved sit staffeli indtil 1952 og døde endelig i januar 1957 i en alder af 84 år. Han fandt sit sidste hvilested ved siden af sin kone Fanny på den protestantiske kirkegård i Wollerau.

Jakob Edwin Bachmann efterlod sig en imponerende kunstnerisk arv og blev hædret posthumt med mindeudstillinger, bl.a. i Pfäffikon/SZ i 1985. Han var far til Edwin Paul Bachmann, Edwin Carl Bachmann og Hermann Bachmann samt bedstefar til Ursula, Werner og Anna Maria.