Joseph Roos

Joseph Roos, født i Wien den 9. oktober 1726 og død der den 25. august 1805, var en fremragende østrigsk maler, som udøvede en betydelig indflydelse i løbet af sin karriere, især i Dresden i Tyskland.

Joseph Roos’ kunstneriske talent blev formet af hans familiearv, da hans oldefar var den respekterede maler Johann Heinrich Roos (1631-1685) og hans bedstefar Philipp Peter Roos (1651-1705). Hans far, Cajetan Roos (1690-1770), som også var kendt som »Gaetano Rosa«, underviste ham og formidlede værdifuld viden om maleri. Efter sin uddannelse i Wien flyttede Joseph Roos som 21-årig til Dresden, hvor han arbejdede som dekorationsmaler under vejledning af Giuseppe Galli da Bibiena.

Under sit ophold i Dresden var Roos i høj grad involveret i restaureringen af operahuset i Zwinger, først i 1749-1750 og senere i ombygningen i 1753 under ledelse af Giovanni Niccolo Servandoni (1695-1766). Desværre er der ikke bevaret noget bevis for dette arbejde på grund af en brand i operahuset i 1849.

I mellemtiden tilbragte Roos noget tid i Berlin, hvor han skabte seks bemærkelsesværdige tegninger, som nu opbevares i Berlin Kupferstichkabinett.

Fra 1758 bosatte Joseph Roos sig permanent i Dresden, hvor han arbejdede som hofmaler og lærer. Da akademiet blev grundlagt i Dresden i 1764, blev han udnævnt til medlem af denne anerkendte institution og underviste i landskabsmaleri. Et år senere blev han professor i landskabsmaleri.

På trods af hans bemærkelsesværdige kunstneriske og pædagogiske resultater i Dresden opstod der uforsonlige meningsforskelle mellem Joseph Roos og hans kollega på akademiet, Giovanni Battista Casanova, som selv deres elever var involveret i. Det førte til, at Roos flyttede til Wien i 1769, hvor han accepterede stillingen som direktør for det kejserlige billedgalleri og fortsatte med at yde et vigtigt bidrag til kunstens verden. Hans kunstneriske arv og hans vigtige rolle i kunsthistorien er stadig værdsat og påskønnet i dag.