Numa Donzé

Numa Donzé blev født i Basel den 6. november 1885 og døde i Riehen den 25. oktober 1952. Han var en berømt schweizisk maler.
Numa Donzé var søn af Charles Gustave Donzé (1838-1921) og Wilhelmine Klingele (1847-1917) og voksede op sammen med sin søster Valerie og tre stedsøskende på Steinengraben i Basel. Hans talent for at tegne blev opdaget i en tidlig alder og opmuntret af hans forældre. Efter at have afsluttet sin obligatoriske skolegang gik han på Allgemeine Gewerbeschule i Basel og blev undervist af kendte kunstnere som Fritz Schider og Rudolf Löw.
Som mange andre kunstnere fra Basel studerede Donzé i München under Heinrich Knirr, og i 1905 tog han på en rejse til Rom sammen med en tysk malerven. I 1906 skabte han sit mesterværk »Befrielsen«, en idiosynkratisk fortolkning af legenden om ridderen George, hvor han placerede de befriede i forgrunden i stedet for befrieren.
Donzés tidlige arbejde omfattede landskaber fra Rhinen og Provence, som gav ham anerkendelse i en alder af 20 år. Under og efter Første Verdenskrig tilhørte han gruppen af mørke malere, som også omfattede Otto Roos, Paul Basilius Barth, Jean-Jacques Lüscher, Heinrich Müller, Otto Klein og Karl Theophil Dick. Denne gruppe, der er kendt som »Basels klassiske malergeneration«, skabte en revolutionerende udvikling på Basels kunstscene. Deres gennembrud kom i 1907 med en fælles udstilling i Kunsthalle Basel. De opretholdt en tæt udveksling med andre kunstnergrupper som »Das neue Leben« og »Rot-Blau« og havde en betydelig indflydelse på Basel-maleriet frem til 1920’erne.
I slutningen af 1907 rejste Donzé til Paris, hvor han blev inspireret af kunstnere som Gustave Courbet, Paul Cézanne og Paul Gauguin. Han boede i et gammelt kloster i Montmartre og delte atelier med Jean-Jacques Lüscher. Fra 1910 til 1915 producerede han vigtige værker, bl.a. landskaber fra Alsace og Rhinen samt store vægmalerier som Allegorien på livet på facaden af Basler National-Zeitung.
Fra 1914 til 1918 tjente Donzé som grænsesoldat i aktiv tjeneste. I 1920’erne var han hovedsageligt aktiv som bestillingskunstner og skabte vægmaleriet »Johannes der Täufer« på vegne af Kunstkredit Basel-Stadt. Sammen med Paul Basilius Barth og hans søn Heinrich Barth rejste han i 1922 til Algeriet og nåede helt til Biskra.
I 1926 skabte Donzé freskoen »Weinernte« til facaden på Rebleutenzunft på Freie Strasse i Basel. Han deltog også i internationale udstillinger, bl.a. den 18. Biennale di Venezia i 1932.
Numa Donzé tilbragte de sidste år af sit liv hos sin søster Valerie Brunner-Donzé og hendes mand i Riehen. I denne periode rejste han ofte til Italien, Paris, Provence, De Baleariske Øer, Markgräflerland og San Nazzaro i Ticino, hvor han malede adskillige landskaber, bl.a. i Basel-regionen.
Han blev begravet ved siden af sin mangeårige kæreste Helene Jetzler på Hörnli-kirkegården i Riehen. Jean-Jacques Lüscher holdt nekrologen for Numa Donzé, hans værdsatte kunstnerven.