Otto Pippel

Otto Eduard Pippel blev født den 10. februar 1878 i Łódź, Vistula Land, i det russiske imperium. Han var tysk maler og er en af de vigtigste sene impressionister i Sydtyskland.

Efter at være kommet ind på kunsthåndværkerskolen i Strasbourg i 1896, hvor han studerede under Anton Seder, afsluttede han sin uddannelse i Karlsruhe under Friedrich Fehr og Julius Hugo Bergmann. Senere fortsatte han sine studier hos Gotthardt Kuehl på akademiet i Dresden. Et formativt ophold i Paris i 1908 bragte ham i kontakt med de franske impressionister. I 1909 slog han sig endelig ned i Planegg nær München.

Pippel var medlem af »Luitpoldgruppe« og præsenterede sine værker i München for første gang i 1912. Mellem 1911 og 1931 deltog han regelmæssigt i Glaspalast-udstillingerne med i alt 55 værker. Fra 1917 var han medlem af Münchens kunstnerkooperativ.

Under Første Verdenskrig fungerede han som tolk i krigsfangelejren Lechfeld på grund af sit kendskab til russisk og polsk. På trods af hans konservative naturskildringer blev hans værker også udstillet under nazitiden. Han meldte sig ind i NSDAP i november 1939.

Pippel døde den 17. maj 1960 i Planegg, hvor hans grav også ligger. Hans omfattende oeuvre består hovedsageligt af landskaber, stilleben og bybilleder. Hans værker er kendetegnet ved en impasto, flimrende påføring af maling, der forsøger at indfange lys og luft i billedet. Hans stil forblev stort set uændret gennem årene i impressionistisk forstand, selvom ekspressive tilgange lejlighedsvis kan genkendes.

Værker af Otto Eduard Pippel kan bl.a. ses på Städtische Galerie im Lenbachhaus og Städtische Galerie Rosenheim.