Pierre Boffin
Pierre Boffin, som blev født under kunstnernavnet Hugo Joseph Winz, blev født i Aachen den 30. november 1907 og døde i Voerde i 1992. Han var en talentfuld fransk-tysk maler, som er kendt for sit bidrag til den ekspressive realisme. På grund af forbuddet mod hans arbejde i 1940’erne hører han til gruppen af den »tabte generation«.
Pierre Boffin kom fra en mangfoldig kulturel baggrund med en mor fra Verviers i Frankrig og en far fra Schwarzwald. Han etablerede sig i kunstverdenen under kunstnernavnet Pierre Boffin. Den nationalsocialistiske æra medførte en kunstnerisk blokade for Boffin og mange af hans kolleger. Under Anden Verdenskrig blev han taget til fange i Attichy i Frankrig, hvor han blev nære venner med maleren August Phillip Henneberger. I 1943 udgav han sin historie »Der Schmied vom Ulex«. Efter krigen hyrede amerikanerne ham til at redigere et magasin for krigsfanger. I løbet af denne tid optrådte han også som forfatter og redaktør.
Boffin boede i lang tid i Belgien, Frankrig og Holland og helligede sig intensivt maleriet. Han var oprindeligt autodidakt, før han udviklede sine færdigheder under vejledning af Antoni Clavé i Paris. Han studerede på École nationale supérieure des arts décoratifs de Paris, en institution, hvor anerkendte kunstnere som Fernand Léger og Leon Dabo også underviste. Boffin tilbragte flere år i Paris, før han fortsatte sin uddannelse hos den hollandske maler Henry ten Holt og deltog i hans malerklasse i Bergen. I løbet af denne tid uddybede han sine færdigheder i at håndtere farver og farvepaletter. I sin hyldest til Boffin nævnte forfatteren Theodor Seidenfaden deres fælles arbejde i Altea.
Hans første udstilling fandt sted i 1947 i Paris på Salon des Indépendants og vakte opsigt med sin ekspressive realisme. Flere udstillinger fulgte i Paris mellem 1952 og 1970, bl.a. på Société Nationale des Beaux Arts, Exposition Decouvrir, Salon »Artiste Francais« og Salon Teeres Latines. I denne periode var han repræsenteret af gallerier som Galerie Main i Montparnasse, Galerie Marseilles i Paris og Galerie Foyer des Artistes. Derefter tilbragte han tre år på Kunstschule Düsseldorf, hvor han udvidede sin ekspertise inden for maleri, fri grafik og scenografi under vejledning af Rolf Sackenheim. I denne fase intensiverede Boffin sin indsats inden for grafisk kunst og grafik. Han tog også kurser i kunsthistorie hos professor Heinrich Theissing.
I London blev hans værker udstillet sammen med Heyssial og Georges Delplanque. Mange af hans værker fandt plads i private samlinger og sikrede hans levebrød. I 1970’erne flyttede Boffin i stigende grad fokus for sit arbejde til Tyskland. Hans værker blev vist på internationale udstillinger som f.eks. kunstudstillingen i Kirn, »Villa Engelhard« i Düsseldorf og på filmfestivaler i Genève og Strasbourg indtil slutningen af 1980’erne.
Hans grafiske værker blev repræsenteret af Galerie Moderne II i Bruxelles, mens hans malerier blev udstillet på Galerie Schöppe i München og Galerie Campo i Antwerpen. Selv i en høj alder af 80 år organiserede Boffin en præsentation af sit arbejde for Rusland, som fandt sted i Vilnius, Litauen, i 1988 og tiltrak sig stor opmærksomhed.
Indtil sin død i 1992 boede Pierre Boffin i Vörde ved Niederrhein, hvor han også havde sit atelier i Bahnhofstrasse 153.
I sine tidlige værker beskæftigede Boffin sig hovedsageligt med landskabsmaleri. At indfange atmosfæren i et landskab og fortolke det spændingsfyldte øjeblik på et sted og i lyset var tilbagevendende temaer i hans arbejde. Ikke desto mindre var hans hovedfokus på skildringen af mennesker, hvor han understregede samspillet mellem indre følelser og ydre fremtoning. Hans figurer blev aldrig reduceret til idealiseret skønhed, men Boffin portrætterede sine karakterer med stor nysgerrighed og direktehed. Han var kendetegnet ved en udtryksfuld, kraftfuld og mesterligt sammensat farvepalet.
Hans værker med erotiske motiver afspejlede en sensuel kontemplation, som ofte blev kombineret med en dybere symbolik og seksualitetens betydning. Hans sene arbejde afslørede også radikale konfrontationer med aktuelle politiske begivenheder, som han bragte direkte og udfordrende til lærredet.
Boffin brugte også træsnit og linoleumssnit. Kun nogle få akvareller i lille format er kendt på kunstmarkedet. De fleste af Boffins værker er i privat eje. Hele Boffins kunstneriske arv, herunder oliemalerier, akvareller, tegninger og tryk, samt dokumentation af hans udstillinger og originaler af hans digte og dedikationer fra hans vennekreds, forvaltes af KunstKontor i Wiesbaden.