Rudolf Hesse

Rudolf Hesse, født den 13. juli 1871 i Saarlouis og død den 22. maj 1944 i München, var en fremragende tysk maler og grafiker, hvis mangfoldige oeuvre omfattede oliemaleri, akvarel, tegning, radering, koldnål og vernis mou.

Hesse blev født som søn af købmanden Michael Hesse og fik i første omgang en handelsuddannelse. Men hans passion for de skønne kunster fik ham til at studere hos Nikolaus Gysis på det kongelige bayerske kunstakademi i München fra 1896 til 1901. I denne periode blev han medlem af kredsen »Die Niederländer«, som samlede kunstnere, advokater, officerer og forretningsmænd. I denne kreds brugte Hesse navnet »Van der Huye« i den sædvanlige variation af navne.

Mellem 1901 og 1905 tilbragte Hesse tid med at studere i Paris, hvor han indskrev sig på Louvre for at kopiere værket »Le Christ au tombeau« af Jusepe de Ribera. Han vendte tilbage til München i 1906, og i august 1908 blev han gift med maleren Felicitas Tillessen, som han fik tre børn med: Lilly (født 1909), Werner (født 1910; død 1945, selv maler og illustrator) og Renate (født 1912). Efter at være flyttet til Koblenz i 1910 grundlagde Hesse en malerskole der. Familien vendte dog tilbage til München i 1912, hvor Hesse boede indtil slutningen af sit liv.

Rudolf Hesse blev fuldgyldigt medlem af Münchens kunstnerkooperativ i 1916 og medlem af gruppen »48«, som hørte under kooperativet. Under nationalsocialismen blev han i første omgang værdsat for sine portrætter, men hans samfundskritiske værker blev mødt med misbilligelse. Et værk med titlen »Døden som skakspiller« blev konfiskeret og ødelagt, og hans karikaturer blev forbudt.

I samarbejde med trykkeren Heinrich Graf producerede han grafiske mapper. Hesse beskæftigede sig også med kommerciel kunst og skabte bogmærker og reklamedesign. Hans arbejde omfattede også et betydeligt antal karikaturer. Han arbejdede for forskellige magasiner som »Fliegende Blätter«, »Die Jugend«, »Kladderadatsch«, »Simplicissimus« og »Velhagen & Klasings Monatshefte« samt for bogforlag, som han lavede illustrationer for. I 1903 udgav han børnebogen »Fritz und Heinrich« af Georg Friedemann, som han illustrerede, efterfulgt af »Spaß muß sein« i 1912 (Piper & Co-Verlag München). Sidstnævnte var et album med 80 tuschtegninger og spillede en vigtig rolle i etableringen af hans ry som en fremragende illustrator og karikaturtegner. Nogle af hans værker mindede om kunstnere som Van Dyck eller Rembrandt, f.eks. et billede af korsfæstelsen, hvor lyset skinnede omkring den korsfæstede mand, som var omgivet af mørke. Ikke desto mindre var hans værker altid selvstændige kreationer. Genrescener i hans arbejde mindede om hollandsk genremaleri og vidner om hans alsidighed og kunstneriske udtryksevne.