Rudolf Riemerschmid

Rudolf Riemerschmid var en tysk kunstner, som arbejdede i art nouveau-stil. Han blev født i München den 2. november 1873 og døde der i 1953.

Han var den tredje søn af Heinrich Riemerschmid (1836-1883), en kemiker, og Marie Josepha (1844-1915). Sidstnævnte var den eneste datter af Münchens generalmusikdirektør Franz Lachner (1803-1890). Heinrich Riemerschmid var søn af Anton Riemerschmid (1802-1878), en spiritusfabrikant og bayersk politiker. Han arbejdede på familiefabrikken, ligesom hans bror Eduard (1835-1894). Eduard var far til den senere arkitekt og møbeldesigner Richard Riemerschmid (1868-1957). Der opstår af og til forvirring, når kunstværker tilskrives de to talentfulde slægtninge.

Efter at have studeret kunst på kunstakademiet i Karlsruhe under Friedrich Fehr vendte Rudolf Riemerschmid tilbage til München og blev medlem af Münchener Sezession. Han var regelmæssigt repræsenteret på de årlige udstillinger, der blev arrangeret af denne kunstnersammenslutning. I årene mellem 1904 og 1920 arbejdede han for magasinet »Die Jugend«, udgivelsesorganet for Münchens Art Nouveau-bevægelse, som han var en ledende repræsentant for.

I 1920’erne måtte han opgive sin kunstneriske karriere på grund af en hovedskade, som han havde pådraget sig som artillerist i Første Verdenskrig. Denne skade førte til progressiv blindhed. Som følge heraf er kunstnerens arbejde ret begrænset. Rudolf Riemerschmid døde i en alder af 80 år i sin hjemby München.

Han efterlod sig et forholdsvis lille antal malerier, som han monogrammerede med sine initialer. Hans motivvalg var ofte traditionelt og forestillede ofte unge kvinder eller grupper af børn, der leger eller danser. Senere i sin karriere benyttede han sig i stigende grad af art nouveau-former.